Efter besøget på Kennedy Space Center, så går turen nu ned sydpå. Vi regnede jo med, at når man var i en autocamper, så kunne man bare holde ind alle steder og sove der hvor man næsten havde lyst. Sådan er vi vant til det fra Danmark. Men vi blev meget klogere. Vi kørte langs kysten, eller rettere den tynde tange der adskiller fastlandet og Atlanterhavet. Men det var næsten umuligt at finde et diskret sted, som enten ikke var privat, eller hvor lovens lange arm ligger på lur for at smide os væk. Tænk at det land er så stort, og så kan man ikke finde et frimærke hvor man kan være i fred. Vi kunne selvfølgelig bare lægge os ind på en campingplads, men når vi nu er 100% selvforsynende med et almindeligt forbrug af både vand og strøm til mange dage, så kunne man jo lige så godt spare de penge. Vi finder til sidst et beboelseskvarter, og i hjørnet med udsigt ud til stranden, mørklægger vi vognen. Faktisk ligger vi lige ved siden af de mange lokal parker, som vi så gerne ville have holdt på. Men amerikanerne passer rigtigt godt på disse offentlige parker og parkeringspladser, og hvor de sjældent tillader overnattende biler. Sker det, så bliver de da også fjernet på ejerens regning. Derfor lukker de dem af om aftenen, og med store advarsler om bøder og størrelsen på bøden, hvis man overtræder forbuddet. Om morgenen da vi vågner, ser vi den lokale sherif holde og overvære åbningen af parken. Vi får morgenmad, og efter en tur ned af stranden, så går turen atter sydpå. Måske var vi bare lidt naive, for drømmen om et fredfuldt sted ned langs kysten, viser sig bare at blive mere og mere koncentreret af store reklame-skilte, hoteller og turister.

Amerikanerne elsker deres biler, og de er store, og de er alle vegne. Det er mig en gåde hvor alle de biler er henne om natten, for som vi jo har erfaret, så holder de ikke i sidden eller på offentlige steder. Det har også været en dag hvor vi begyndte at lære at køre i USA. Der er et par regler der adskiller sig væsentligt fra de danske. En af de mest markante er at i USA må man svinge til højre, selvom der er rødt. Man har selvfølgelig ubetinget vigepligt, men er der frit, så kører man bare. Det er faktisk en god regel der gør at trafikken glider bedre, og at cyklister ikke så nemt bliver kørt ned. Skal cyklisterne lige over, så har de rødt mens billisterne krydser deres bane, og skal de til højre, så følger de jo bare med billisterne rundt. Hastighederne regnes i miles, som svarer til 1,6 km. Man overholder hastighederene i USA, og specielt omkring skolerne holder politiet på lur efter folk der ikke kan finde ud af det.

En anden meget væsentlig regel er, at de gule skolebusser er at sammenlige med hvide hellige køer i Indien. Man overhaler ikke en skolebus, eller stopper for dens vej. Politiet ser så alvorligt på det, at i grove tilfælde bliver man taget med på stationen. Så når vi så en gul skolebus, så skulle vi ikke nyde noget af at komme for tæt på. Der er rigtigt meget politi her, og de holder ikke på hvert gadehjørne, men næsten.

De kontakter vi havde med politiet var når vi skulle smides væk, men det var med et roligt og høfligt toneleje Når de så også hørte vi kom fra Danmark, så fik vi også lige et par gode råd eller steder med på vejen. Jeg tror generelt at amerikanerne ønsker at passe godt på deres land, men den enorme befolkningstæthed her i Florida, og navnlig langs kysten, kræver en hård, men retfærdig behandling.

Da vi kommer til byen Fort Pierce, så opgiver vi flere gratispladser og lægger os ind på en campingplads. Det er efterhånden også længe siden vi har fået slappet af, og efter 15 dage afsted, så er vi ved at løbe tør for rent tøj. Så det var med glæde vi så frem til et glas rosé, og en god nats søvn.

På dagens køretur kunne vi ikke undgå at lægge mærke til de mange reklame-skilte langs vejene, og bebyggelse af huse og hoteller hele vejen ned langs vankanten. Faktisk så vi ikke rigtigt noget ophold og et sted hvor der bare var rå natur. Det synes jeg er synd, og her tror jeg vi på mange områder skal være glade for den måde vi administrerer vores land og natur i Danmark på.

Vi kom godt til rette på den lokale campingplads, og her fik vi virkelig en god behandling. Vi kan godt mærke at varmen sløver lidt, og selvom vi har aircondition i autocamperen, så sidder vi jo helst udenfor. Klimaet her er at sammenligne med de 1-2 dage om året i Danmark, hvor det virkelig bare er godt, og hvor temperaturen heller ikke om natten når under 20 grader. Vi sad ude selvom det var blevet mørkt, og nød hvordan varmen fra jorden strålede op langs vores ben. Her så tæt på ækvator, bliver det mørkt omkring kl. 20 på denne årstid.

 

image

Store vaskedag på campingpladsen. De fleste campingpladser tilbyder møntvask.

IMG_3015

Udtrækket på camperen er virkelig godt, og giver god plads i stuen. Den køres selvfølgelig ud med tryk på en knap.

image

Cockpittet – automatgear, men ellers ikke noget vildt udstyr.

image

Køkken med komfur, ovn, emhætte og micro-ovn. Vinen er dog noget vi havde med.

image

Toilet og bruser.

Natten bliver ikke så fredfyldt som vi håbede, for de godstog der kører igennem byen, truttede i båthornet hele vejen. Det var vist noget de havde fået besked på, for togene kørte på samme måde med hvert 20. minut hele natten. Jeg måtte til sidst have fat i ørepropperne. Men en nat i trygge omgivelser, det var nu dejligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *