Efter alligatorturen på Everglades Alligatorfarm dagen forinden, og de mange dage på rejse blandt andre turister og i bilkøer, trængte vi efterhånden til at få tempoet lidt ned. Vi kan også snart set en ende på vores eventyrrejse i USA. Den oprindelig plan var ellers at fortsætte videre langs vestkysten af Florida, men vi vælger nu i stedet at gøre det modsatte, nemlig at køre ind i landet, hvor der ikke er havvand men til gengæld masser af plads.

Vi kører derfor op til Pahokee af hovedvej 27 og i god afstand af Miami, og i modsætning til alt hvad vi har oplevet indtil nu, så har vi næsten hele vejen for os selv. Hvor er det bare en fantastisk fornemmelse at slippe for en konstant myldretid, og bare sætte autocamperen på fartpiloten, og så ellers læne sig tilbage. Vejene i Danmark er næsten altid snoede, og med det formål at folk ikke skal falde i søvn, men her i USA hvor afstandende også er større, så kan strækningerne godt nå ligeud så langt øjet rækker. Når man har kørt i 20 minutter ligeud i det samme landskab, så kan det godt føles som om man står stille, og derfor er det nu rart med et sving i ny og næ.

Undervejs udvælger vi os en campingplads, som vi når et par timer senere. Der er ingen problemer med at finde den, og efter lidt ventid, så får vi omsider vores plads. Vi skal betale $35 her, og hvor vi så også får en dejlig plads helt ned til Lake Okeechobee, som er en stor sø midt i Florida.

Nøj hvilken en god fornemmelse. Her er ro, plads og intet opskruet tempo. Det er lige noget der passer os rigtigt godt lige nu. Vi regnede jo ikke rigtigt med at der skulle ske så meget mere den dag, og forberedelserne på at skulle aflevere autocamperen begynder også at blive et hyppigere samtaleemne. Der er nogle praktiske ting der skal ske inden den kan afleveres, men der er jo god tid til at få det på plads.

Børnene leger på græsset og hopper på stenene ud til vandet, temperaturen er 28 grader og solen skinner, som den har gjort næsten siden vi kom for over 3 uger siden.

 

DSCN1604

Børnene leger som de plejer.

 

Pludselig kommer vores nabo løbende, og advarer om at børnene ikke må lege ved vandet. Hun peger herefter hen mod en alligator der var begyndt at snige sig ind i mod os ude i vandet. Jeg stivner af skræk, da det går op for mig hvilken fare vi lige nu er udsat for. En fuldvoksen alligator ligger kun ca. 20 meter fra vores autocamper, og med mit begrænsede kendskab til alligatorer, så ved jeg ikke om den nu er i stand til at kravle op og æde os alle. Fra vandkanten og til vores autocamper var der kun ca. 3 meter.

Hurtigt får jeg smidt ungerne ind i autocampere og med besked på at blive der, og vi andre følger lige efter. Ud af vinduet, kan vi se yderlige en alligator der ligger på lur længere ude i vandet. De har øjnene retter lige i mod os, og jeg tror næppe de er her for at blive klappet.

Aldrig i min vildeste fantasi troede jeg, at vi på en campingplads og til hvad der så trygt og sikkert ud, på et split-sekund skulle blive overrasket af sådan en fare og et dyr. Vi havde dagen forinden jo lige set hvordan de nærmest med livet som indsats, åd kød som var det slik, og uden hensyntagen til hinanden. Det vi troede skulle være en meget afslappet afslutning på vores tur, blev med ét en lille smule mere spændende. Efter at chokket havde lagt sig, så vovende jeg mig ud, og de lokale fortalte os, at de ikke burde kunne klatre op af stenene her. Jeg havde ikke lyst til at efterprøve teorien, og derfor bliver børnene nu i sikker afstand fra vand og tæt på os.

Vi kunne lidt senere og med en sikker flugtvej, ikke lade være med at få et billede med hjem. Adrenalinen i min krop var stadig vanvittigt højt, og der går nok længe inden jeg falder i søvn denne aften.

 

DSCN1638

God zoom og sikker afstand og flugtvej, måtte vi have et billede af oplevelsen med hjem.

 

Selvom stedet er rigtigt skønt her, så bliver det vist kun til en enkelt nat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *