Det var virkelig med store sommerfugle i maven, at vi vågnede til den første dag i Washington DC. Når man har en naturlig interesse for politik, samfund og historie, så er den amerikanske hovedstad vist et af de steder, hvor man kan få udlevet en del af sin lyst.

Vi tog ind med Metroen til centrum af byen. Vejret var overskyet, men i modsætning til i New York, så var det slet ikke koldt. På vejen i Metroen ser vi det meget kendte og måske også frygtede amerikanske forsvarsministerium, Pentagon. Bygningen er en fem-kantet mørk bunker-agtig enhed, som virkelig giver anledning til mystik og konspiration. Det var også en af terroristernes mål tilbage under terrorangrebet den 11. september 2001. Her bragede et passagerfly ind i bygningen og adskillige blev dræbt.

Ligesom med Metroen i New York, så er systemet effektivt og hurtigt. Toget standser ved alle stationer og er hurtigt op i fart igen. Vi er derfor fremme kort tid efter vores afgang hjemme fra vores nye base. Vi går nu op på gaden, og skulle efter planen komme op i nærheden af de hvide hus, embedsboligen for den amerikanske præsident. Allerede da vi kommer op er stemningen både stram og anspændt. Der er synligt politi og sikkerheds folk overalt. Vi behøver ikke at kikke på vores kort for at finde vejen til den berømte bolig, for selvom vi ikke umiddelbart kan se den, så er der en usynlig energi rundt os, som slet ikke giver andledning til tvivl og retning.

Vi går ikke mange gader før vi ser det som er så berømt i hele verden, Det Hvide Hus. Der går et sus igennem kroppen på os. Der ligger så det helt enorme smukke hus, og stråler helt fantastisk. Der lyser nærmest en aura ud fra stedet og det fornemmes tydeligt, at alle verdens nervebaner mødes lige netop her.

 

DSCN1155

Os foran det hvide hus

 

Vi står længe og betragter huset, og det er slet ikke til at forstå, at det her er stedet hvor USA, ja, nogen vil endda sige hele verden, styres herfra. Vi kan ikke se hvad der sker bag ved politiets massive afspærring og de tykke mure, men vi kan fornemme tyngden af magten på stedet. Det her er verdens eneste supermagt, og vi står lige ved siden af det kontrolpanel, der der kan ændre vores liv og hverdag på et split-sekund. Helt henne ved afspæringen til præsidentboligen, holder en række kørestolsbrugere på rad og række. De råber højlydt og er synligt utilfredse. Vi går lidt derhen og vi kan høre dem råbe “Obama – shame on you”, altså “Obama, skam dig”. Vi aner ikke hvorfor, men betragter helt neutralt demokratiets spilleregler, og vi har ikke nogen grund til andet. Politiet gør heller ikke noget og lader dem blot afreagere på helt deres egen måde. De kan i forvejen ikke bevæge sig ret meget, og kan derfor heller næppe lave så meget uro.

 

DSCN1157

En mindre demonstration i kørestole – der råbte lidt skældsord efter Obama

Turen går nu rundt om bygningen til sydsiden af præsidentboligen. Her ser vi et lige så velkendt syn, da den flotte græsplæne, hvor præsidenten lader i sin helikopter, pryder vores øje. Her er også stærkt bevæbnet politi, og Helle hører dem over radioen tydeligt registre vores ankomst. Jeg er sikker på at de slet ikke er i tvivl om hvem vi er, eller meget hurtigt kan finde ud af det. Jeg får mystiske udfald på min mobiltelefon, og det sker imens to millitærhelikoptere flyver rundt fra syd. Amerikanerne kan her gøre hvad de vil, og når de vil. Her bestemmer de, og de skal ikke spørge nogen om lov.

Nu går turen så op til samlings punktet for hele Washington, nemlig Washington monoment. Det er en høj tynd Pelestal på 179 meter og som står på en høj 0g i krydeset imellem Capiton Hill, det hvide hus, Jeffersons Memoral og Lincoln Memoral. Den stod færdig i 1884 og var engang verdens højeste bygning. Den blev rejst som et symbol på uafhængigheden fra Briterne, og til minde om den første præsident i USA, George Washington.

 

DSCN1189

Washington monoment – 179 meter højt

DSCN1188

Trætte børn på ryggen

DSCN1184

Klatre dreng

 

Vi kan fra højen ved siden af Washington Monoment, rigtigt se og føle den overlegenhed og arrogance, som USA viser hele verden. Intet står i vejen for at gøre det umulige muligt, og der er tænkt over de helt store linjer. Vi står midt i nutidens romerrige, hvor arkitekterne har formået at skabe bygningsværker, der udviser alt det stedet summer af, nemlig magt, vilje og styrke.

Gåturen videre til Lincoln Memoral er sat i gang, og på vejen dertil, kommer vi forbi mindeparken for anden verdens krig. Der er springvand og søjler for hver stat i USA, og som en evig grankrans af kobber, udviser respekten og æren de for mænd og kvinder der faldt i kamp. Der er rundt omkring skrevet en masse kendte citater i granitten, og jeg falder over ét jeg har hørt og set flere gange, nemlig da USA erklærer krig mod Japan. Det skete efter det voldsomme angreb på Stillehavsflåden i Pearl Harbour, Hawaii i 1941. En vred amerikansk præsident Franklin D. Roosevelt, står på talerstolen i Congressen i Capitol Hill, og erklærer USA’s indtræden i 2. versenskrig mod Japan. Det førte herefter til brugen af atomvåben i krig over Hirosima og Nakasaki, og som senere førte til kapitulation af den Japanske aggression.

 

DSCN1177

Lincolns monoment og mindeparken for 2. verdenskrig imellem

DSCN1193

Mindeparken for 2. verdenskrig

DSCN1192

Krandse for hver stat

DSCN1190

Citatet der erklærede Japan krig

 

Fra mindeparken går det videre til Lincoln Memoral. Her bliver vi igen overvældet af et tempel ligende bygning, og hvor præsident Lincolns sidder inde på sin stol. Han er godt nok død for mange år siden, så det er selvfølgelig en skulptur der er rejst til minde for ham. Men sikke et værk og den måler nok 3-4 meter i højden og er meget smuk og livagtig.

 

DSCN1200

Præsident Lincolns memory monoment

DSCN1196

 

Solen er nu kommet frem og sulten har taget dagsordenen. Temperaturen er steget til over 20 grader og nøj hvor vi nyder det. Fantastisk, lige det vi havde ventet på, nemlig sol og varme. Vi får noget typisk amerikansk fastfood ved en bod lige i nærheden af Lincolns Memoral, og vi nyder virkelig solens stråler. Børnene er på fuglejagt på græsplænen, og bliver fulgt op af et par amerikanske børn med samme ide. Vi kan nu smide jakkerne og bare nyde og mærke livet.

I den modsatte ende af den omtalte allé, ligger så Capitol Hill. Der er over 4 km. dertil, men vi kan tydeligt se den. Det er turens sidste mål, og vi sætter nu kursen dertil. Undervejs ser vi mindesmærker fra 1. verdenskrig, og japanernes mindepark. Igen er amerikanerne aldrig for store til også at anerkende deres tidligere fjenders tab i krigen. Der er flere mindeparker i området vi ikke når at se, men når amerikanerne gør noget, så er der altid masser af plads og penge, hvilket på gå-ben så også tager længere tid at komme til.

Trætheden har godt nok meldt sig hos os, og solen og varmen gør også sit til det. Vi ankommer til Capitol Hill, som er amerkanernes pandang til vores folketing. De har så i stedet to kamre i deres folkestyre, nemlig Senatet og repræsentanternes hus. Det er henholdsvis de ældre og de unge, og som begge skal have flertal i de to kamre, før en lov kan vedtages i USA. Det er så herefter præsidenten der skal administrere lovene.

 

DSCN1210

Capitol Hill

DSCN1206

Capitol Hill

 

Desværre var Capitol Hill under resturering så, det ødelagde lidt den ellers så smukke bygning. Men mon ikke det hænger sammen med at der skal vælges ny præsident til efteråret, og den så skal fremstå helt flot. Igen var der politi overalt. Da vi kommer om bagved Capitol Hill, så ser vi en kæmpe demonstration. Vi ser også flere anholdte og selvfølgelig masser af politi. Vi ønsker ikke at komme nærmere, men ser hvordan de i flere busser bliver kørt væk.

 

DSCN1214

Demonstration og flere anholdte

DSCN1212

Bagved demonstrationen

DSCN1216

Demonstrationen er stadig i gang

Vi er nu mætte af dagens mange oplevelser og tager derfor tilbage til hotellet for at gå tidligt i seng.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *