I dag skulle vi, men her mener jeg nok mere jeg, besøge NASA’s udstilling på Cape Canavaral. Jeg har lige så længe jeg kan huske, været fascineret af rumfart og fulgt med når der blev sendt nye sonder eller mennesker til månen. Da USA er førende indenfor rumfart, så har det altid været en drøm for mig, og med egne øjne at se det isenkram der bliver brugt.

Da udstillingen ikke henvender sig så meget til den alder vores børn har, og jeg heller ikke synes de har vist synderlig interesse for besøget, så blev det kun mig der tog derind. Autocamperen blev stående udenfor med hustru og børn i, og mens jeg, som en anden lille dreng i en slikbutik, blev sluppet løs.

Og hvilken oplevelse det var. Der var udstillinger udenfor med de forskellige tidligere mindre opsendte raketter, og guider med en helt enorm entusiasme i stemmen, som fortalte om formål og anvendelse. Der var også udstillet den gangbro, som Niel Armstorng brugte over til raketten der førte ham til månen. Den kunne vi besøgende så også tage en tur hen ad, og så ellers filosofere lidt over hvilke tanker, der må have gået igennem hovedet på ham dengang.

Jeg måtte jo se det hele, og startede med nutiden eller rettere fremtiden, som er de igangværende og kommende missioner til Mars. Der var en kæmpe udstilling af de kommende raketter der skal bygges til formålet. Her var også tro kopier af de nuværende robotter der kører rundt der oppe, samt billeder og visioner for fremtiden.

 

DSCN1253

Raketgården, hvor gamle raketter var udstillet

DSCN1261

Den gangbro Niel Armstrong (første mand på månen) gik på da han skulle sendes op. Den måtte jeg da også lige prøve.

DSCN1263

Modeller af de robotter der i dag kører på Mars og tager videnskabelige prøver eller billeder.

 

Herefter fortsatte turen til rumfærge programmet, som blev stopper for nogle ganske få år siden. Også en kopi af de to løfteraketter og den orange tank var opstillet foran selve udstillingen. Utroligt hvor stor, kraftfuld og enorm den er i virkeligheden. Jeg går herefter ind i selve bygningen, med spænding på det jeg snart skal se, nemlig den rigtige rumfærge med navn Atlantis. Alle rumfærger har navne, hvor de to, Challenger og Colombia forliste gennem tiden. Tilbage er så Atlantis, Discovery og Endenver. Aller er i dag placeret i henholdsvis, NASA, Washington og Los Angeles.

Amerikanerne har en evne til at imponere med deres udstilling og give en rigtig god fortælling. Det skete i sandheden også her. Vi blev lukket ind i klumper af ca. 100 mennesker og stående, så vi en biograf film omkring hele rumfærge programmet. Det var så indlevende og medrivende at se de fantastiske optagelser af specielt Atlantis rumfærgen i rummet. Pludselig ser man rumfærgen forfra på film, og filmlærredet går op. Der står den så – den rigtige rumfærge set forfra. Jeg fik helt gåsehud og det føltes som om tiden stod helt stille.

Tænk, at jeg har set så mange opsendelser på TV, og nu ser man hele maskineriet ægte. Det var så uvirkeligt. Jeg tog selvfølgelig en masse billeder og mens alle de andre gik videre, så stod jeg bare og beundrede den. Flere hold kom ind og fik samme oplevelse som vi lige havde fået. Nøj hvor var det bare en god dag.

 

DSCN1265

Rumfærgeprogrammet med tro kopi af løfteraketter og brændstoftank

DSCN1271

Rumfærgen Atlantis. Udstillet så man næsten kunne røre den. Hvilken oplevelse.

DSCN1281

Rumfærgen med åben lastrum, hvor man anbragte sateliter eller andet udstyr til rummet.

DSCN1294

De 3 enorme motorer der blev brugt under start.

DSCN1297

Bagenden af rumfærgen. Man kan tydeligt se kaklerne der er påmonteret. Alle havde de et unikt nummer der stod skrevet på, som passede præcist til den plads de havde.

 

Udover selve rumfærgen, så var der også en væld af andre udstillede genstande, bla. en model af en rumfægecockpit. Så var man lige astronaut for en dag.

 

 

DSCN1288

Mig i rumfærge-cockpittet. Man måtte hive og trykke på alle knapper, hvilket jo selvfølgelig skete.

 

Efter rumfærge udstillingen, så gik turen ned til en masse andre genstande fra rumfærgeprogrammet. Der var simulatorer så man kunne prøve at lande den fra rummet af, da den jo ”bare” er et svævefly der ”bare” lige skal ramme en landingsbane fra 100 km. højde. Efter et par forsøg gik det faktisk rigtigt godt, så mine mange år som svæve og motorflypilot har ikke været helt forgæves.

Så var der også en simulator, hvor man kunne prøve en ægte opsendelse. Den skulle jeg selvfølgelig prøve, og som i en anden flyvemaskine, så blev vi spændt fast. Der kørte så en film foran os, så vi kunne følge med i forberedelsen. Pludselig blev vi løftet op i lodret stilling, hvorefter vi blev skudt ud i rummet. Det hele rystede og vi kunne nøje følge med i højde, fart os. Efter 5-7 minutter stoppede larmen og motoren, og vi følte det som om vi var vægtløse. Det var svært at føle i hvilken stilling vi var i nu, jeg tror nærmest vi hang i selerne, for vi var selvfølgelig ikke i rummet. Men det skulle være noget af det nærmeste man kunne komme på en ægte opsendelse fra en rumfærge.

Ellers bød den videre tur på en 3D biograftur, og så en guidet tur i bus ud til affyringsramperne hvor raketterne blev sendt afsted. Vi så også de nye ramper der er ved at blive bygget til Mars programmet, så det kommer vi nok til at se mere til i TV.

 

DSCN1314

Bygning af affyringstårnet til de nye Mars raketter.

DSCN1319

Platformen der skal transportere de nye raketter til affyring.

DSCN1331

Affyringsrampe 39B. Det er her det hele skal afgå fra.

 

Slutteligt kørte vi ind til den helt gamle Apollo udstilling, som jo bekendt sendte den første mand til månen. Det var jo også her meget specielt at se en tro kopi af den kæmpe Saturn 5 raket, der den dag i dag, stadig er den kraftigste der er bygget.

På samme måde som med rumfærge-udstillingen, så var opbygningen her også lidt af den samme. Vi blev sat i en biogram, hvor der blev vist film fra den første opsendelse. De gamle mission-control pulter på jorden stod udstillet med lys og lyd, og vi kunne nøje følge med i den spænding der var før opsendelsen. Herefter fulgte vi nøje med i de forskellige tekniske udfordringer og procedurer under hele forløbet.

Efter forestillingen, så blev alle sendt ind i en ny biograf, hvor hele månelandingen blev vist, men med lidt mere end det man så tit havde set på TV. Også Niel Armstrong, den første mand på månen, fortalte på tv lidt om den store begivenhed.

 

DSCN1341

En Saturn 5 raket. Den blev brugt under Apollo programmet, og til at sende den første mand på månen.

DSCN1349

Kapslen hvor personerne sad i.

 

Der var nu gået 6 timer siden jeg ankom til udstillingerne, og jeg kunne godt have brugt lidt mere tid end det. Jeg havde helt glemt at spise og drikke, men jeg måtte hellere afslutte besøget, da der var nogen der ventede på mig. Jeg var så høj af dagens oplevelse, at jeg slet ikke kan forstå, at besøget ikke er sket noget tidligere.

Så er man på disse kanter, og er bare lidt fascineret af det rum-legetøj amerikanerne har, så kan det kun anbefales at tage et smut forbi. En entrebillet koster $50, som ca. er 325 kr. Det er dog alle pengene værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *